Mad og oplevelser » Rejser & oplevelser

TEST af skitøj fra Helly Hansen

Annonce

ULLR™ D Shell Jacket + ULLR™ D Pants 2.0 samt Ridge Infinity Shell Jacket + Sogn Bib Shell Pant

Mie har testet: ULLR™ D Shell Jacket + ULLR™ D Pants 2.0 2.500 kr. + 1.700 kr. = 4.200 kr.

Thomas har testet: Ridge Infinity Shell Jacket + Sogn Bib Shell Pant 6.000 kr. + 3.500 kr. = 9.500 kr.

De lækreste skisæt

De lækreste skisæt
De lækreste skisæt
De lækreste skisæt
De lækreste skisæt
De lækreste skisæt
De lækreste skisæt

Mie fortæller:

Det første jeg tænkte, da jeg så min sæt var: “hvor er det pænt”.  Jeg kan nogle gange godt føle mig lidt som en Michelin-mand på ski, men det her sæt føles faktisk mere som almindeligt tøj – bare til sne.

Det ternede Sepia Check-look er virkelig fint og lidt retro på den der moderne måde og jeg har fået mange positive kommentarer på pisten (og det var altså ikke til mit skiløb).

Det er et shell-sæt, så jeg havde uld og fleece under – og det fungerede perfekt. Jeg kunne selv styre varmen i stedet for at blive kogt inde i en tyk jakke.

Designet er mega flot, og pasformen sidder overraskende godt, selvom det er en unisex-model. Den fungerer også perfekt til lag-på-lag, hvilket gør den super alsidig.

Der er mange muligheder for indstillinger og selvfølgelig en hætte der kan komme over din hjelm, hvis der er behov for det.

Jeg tænkte faktisk ikke så meget over tøjet i løbet af dagen – og det er jo lidt det bedste tegn.

Det her er et sæt til dig, der gerne vil være praktisk – men stadig føle dig lidt pæn på pisten. Af lidt mere tekniske detaler kan nævnes, at jakken er i 2-lags HELLY TECH® Performance, som er både vandtæt, vindtæt og åndbar, med tapede sømme og en vandafvisende overflade, så du kan holde dig tør hele dagen. Den vejer ca. 880 g og har en slidstærk skal med delvist genanvendt for, så den både føles solid og lidt mere ansvarlig.

Den er lavet til komfort på pisten med ventilation, justerbar hætte, snefang, elastiske manchetter og masser af lynlåslommer til mobil, liftkort og småting.

LIFE POCKET™ er en isoleret lomme, der hjælper med at holde fx din telefon varm, så batteriet ikke dør så hurtigt i kulden. RECCO® er en indbygget redningsreflektor, som gør det lettere for redningsmandskab at finde dig, hvis uheldet er ude.

Alt i alt en praktisk og gennemtænkt jakke med god bevægelsesfrihed, høj åndbarhed og holdbarhed – klar til lange dage i sne og blæst.

Mies sæt

Mies sæt
Mies sæt
Mies sæt
Mies sæt
Mies sæt
Mies sæt

Thomas fortæller:

“For mig handler det mest bare om én ting: Virker det – hele dagen – uanset vejret? Og det må jeg altså sige det gør det her.

Det første jeg tænkte, da jeg tog det på, var at det føles som sådan noget rigtigt bjergudstyr. Stoffet er kraftigt, og man kan mærke, at det er lavet til at holde til lidt af hvert. Det er et skalsæt, så havde uld og et mellemlag under. Kunne nok godt have nøjedes med at have kun uld og jakken, for vi havde fint vejr det meste af tiden. Men så kunne man jo lyne jakken lidt op i en pause på bakken.

Jeg er kæmpe fan af bukserne. Der kommer ingen sne ned i bukserne, jeg får ikke kold ryg i liften, og der er ikke noget, der gaber eller trækker, når jeg bukker mig. Det hele bliver bare siddende, hvor det skal.

Der er virkelig tænkt over detaljerne hele vejen rundt. Du får masser af lommer til liftkort, mobil, snacks og briller, ventilationsåbninger når du får det varmt, justeringsmuligheder lidt over det hele, snefang der holder sneen ude, og en hætte der nemt går over hjelmen. Samtidig er der ekstra slidstærke områder.

Det er sådan et sæt, hvor man hele tiden opdager en ny lille “nååå, fed detalje”. Og så er det ovenikøbet super vand- og vindtæt, så det bare fungerer, når vejret ikke gør.

Lidt detaljer:

Jakken er lavet i et slidstærkt 3-lags HELLY TECH® Professional materiale med delvist genanvendt polyester, som gør den helt vind- og vandtæt, men stadig meget åndbar – og den vejer ca. 900 g.

Den har LIFA INFINITY™, som giver langvarig vandtæthed uden ekstra kemisk behandling, samt en PFC-fri, vandafvisende overflade. LIFE POCKET™ hjælper med at holde mobilen varm, så batteriet holder længere, og RECCO® gør det lettere for redningsfolk at finde dig i nødsituationer.

Designet er fyldt med praktiske detaljer som ventilationslynlåse under armene, justerbar hætte og snefang, tommelfingerhuller, forstærkede skuldre og ingen sømme på toppen for ekstra komfort.

Der er masser af lommer – både til hænder, bryst, liftkort, radio eller stor telefon – og vandafvisende YKK AquaGuard® lynlåse, så indholdet også holder sig tørt.

Alt i alt en teknisk og gennemtænkt jakke til krævende dage på bjerget, hvor du har brug for maksimal beskyttelse og bevægelsesfrihed.

Thomas' sæt

Thomas' sæt
Thomas' sæt
Thomas' sæt
Thomas' sæt
Thomas' sæt
Thomas' sæt

Mie og Thomas' konklusion

Nytteværdi

MEGET GOD Godt skitøj er SÅ vigtigt for en vellykket skitur. Helly Hansens skitøj har holdt os alle varme og tørre hele ugen, så vi har kunnet stå på ski og hygge på trods af vejr og vind.

Holdbarhed & Kvalitet

MEGET GOD Virkelig slidstærkt. Design og materialer er helt i top.

Pris

Ordentligt skitøj er ikke billigt – og det er Helly Hansens skitøj heller ikke. De testede sæt koster fra 4.200 kr. – 9.500 kr. for et sæt. Til gengæld får man kvalitet, der kan holde i mange, mange sæsoner. Det er ikke første gang, vi bruger Helly Hansens funktionelle tøj – og bestemt heller ikke sidste.

Samlet vurdering: Fremragende (5/5)