Flere af vores testere har den seneste måned testet Charge & Play fra Miiego.
Nanna fortæller:
Vi har testet Charge & Play fra Miiego. En trådløs højttaler, powerbank og oplader i ét.
Vi har efterhånden lidt af en kamp om opladere herhjemme, og det flyder med ledningerne til forskellige enheder, og jeg er så træt af alle de ledninger, som flyder og bliver væk, så den lille Charge & Play fra Miiego landede på et godt tidspunkt herhjemme.
Både børnene og jeg hører en del lydbøger, og det kan godt være lidt af en strømsluger, så vi er blevet rigtig glade for at kunne sætte lydbogen til på højttaleren, mens telefonen ligger og lader samtidig.
Designet på højttaleren er i øvrigt virkelig lækkert! Den fås i hvis og i sort, og særligt den hvide er jeg begejstret for, fordi den har de lækre cognac-farvede PU-læderdetaljer på toppen, som også er skridsikkert. Den ser bare lækker ud at have stående frem for en omgang ledninger.
Charge & Play kan bruges både trådløst og med ledning til både opladning og højttaler, og så har den i øvrigt en USB-port bagpå, som gør, at den kan lade alle mulige forskellige enheder via kabel.
Højttaleren er lille og kompakt, men har trods sin størrelse en okay lyd. Den kan ikke spille op til fest, men den er fin f.eks. på børneværelset eller som nævnt til lydbøger.
Charge & Play er øvrigt en del af RE:DUCE by Miiego, som er en serie produkter lavet med fokus på at reducere brugen af plastik og benytte mere miljøvenlige materialer. Det synes jeg er mega fedt!
CHARGE&PLAY RE:DUCE hjemme hos Nanna
“ Jeg forudser, at vi bliver mega-glade for den, når vi kører til Italien til sommer – både i bilen til opladning og på ferien, når der skal høres musik ved vores mobilehome. ”
Nannas konklusion
Nytteværdi
GOD – Et virkelig smart multi-produkt, hvor særligt opladerfunktionerne er geniale!
Holdbarhed & Kvalitet
MEGET GOD – Produktet er lækkert og emmer af kvalitet.
Pris
GOD – Prisen på Charge & Play er 999,95 kr. Det er mange penge, men her får man både et mere miljøvenligt, lækkert og funktionelt produkt for pengene.
Samlet vurdering: Meget god (4/5)
Trine fortæller:
CHARGE&PLAY er en multifunktionel opladestation, powerbank og trådløs højttaler i ét - udviklet i et prisvindende og stilrent dansk design, som passer ind overalt i hjemmet. Med den indbyggede trådløse opladefunktion på toppen kan man nemt oplade sin telefon eller andre kompatible enheder. Området -eller selve ladefunktionen på toppen er udført i et flot PU-læder, som viser, hvor din telefon placeres under opladning, ligesom det også har en anti-skrid funktion, så din telefon ikke glider. På bagsiden af CHARGE&PLAY er der en ekstra USB-udgang, så man nemt kan oplade andre eksterne enheder via kabel. Det synes vi er en mega fed ting.
Såvel opladestation som højttalerfunktion kan bruges både trådløst og med ledning, og derfor har vi flyttet rundt på den i et væk f.eks. køkkenbordet, badeværelset, natbordet eller i reolen. Man får op til 16 timers trådløs musik per opladning. Benytter du samtidig powerbank-funktionen vil batteritiden dog være kortere.
CHARGE&PLAY er en del af MIIEGO® RE:DUCE-serien, hvor mængden af plastik er reduceret og erstattet med naturlige hvedestrå fibre. For hvert MIIEGO® RE:DUCE-produkt, der bliver solgt, donerer de desuden 3 kr. til WWF for at støtte deres arbejde med at skabe en plastikfri natur. Det er dejligt, at de tager ansvar.
Selve lyden er nok det, vi er mest imponerede over. Højttaleren leverer - trods sin kompakte størrelse - en lækker trådløs lydoplevelse. Højttaleren benytter den nyeste BT-version 5.3, og har indbygget passiv radiator på bagsiden som forstærker bas-effekten. Den kan via den indbyggede TWS-funktion også kobles trådløst sammen med en anden CHARGE&PLAY-speaker, hvorved der opnås en endnu bedre og stærkere lydoplevelse i stereo.
CHARGE&PLAY by MIIEGO® er et danskudviklet designprodukt med høj muliti-funktionalitet i højsædet, og som i 2022 vundet den prestigefyldte designpris: European Product Design Award 2022, og det forstår man godt. Vi synes også, at den er virkelig flot og stilren, og den står altid fremme, ligesom den er fed at have med på tur og hive op af tasken.
Vores har været med på tur i autocamper, på camping, i Kbh og seneste på Als til hygge om bålet.
Højtaleren i brug flere steder i huset
Trines konklusion
Nytteværdi
MEGET GOD – Vi hører altid musik – ligesom mange andre – og en trådløs højtaler er et must.
Holdbarhed & Kvalitet
MEGET GOD – Jeg synes, at den holder strøm mega længe, og kvaliteten er virkelig god. Lyden måler sig med en højtaler, der koster væsentlig mere end 1.000 kr.
Pris
GOD – Den koster 999 kr.
MIIEGO









